Handelsbetingelser
Du handler hos:
Shop2Download S.à r.l.
155, rue Jean Engling
L-1319 Luxembourg
Luxembourg
RC Luxembourg B130309
VAT LU 21955581
1. Downloadbutikkens ydelse samt leveringsbetingelser
Alle Downloadbutikkens udbudte musik- og filmtitler er lagt ud med
rettighedshaverens accept, og er således fuldt lovlige.
Downloadbutikken tilbyder musikdownloads af individuelle tracks samt
albums i formaterne WMA (Windows Media Audio) med DRM samt i MP3.
Dessuden tilbyder Downloadbutikken download af film i formatet WMV
(Windows Media Video) med DRM. MP3, WMA og WMV kan afspilles
på: Windows XP og Windows Vista. Efter du har downloadet
musikfiler, er det muligt at brænde disse til en CD eller at
overføre dem til en bærbar musikafspiller.
Bemærk: Filmtitlerne kan ikke brændes på
DVD eller CD. De kan kun afspilles fra en PC. (Se nærmere i
afsnittet: Rettigheder vedr. brug af musikdownloads og kopiering af
CD'er).
Musik- og filmdownloads leveres umiddelbart efter at
betalingsproceduren er gennemført, dog vil selve download
processen variere afhængig af din Internetforbindelse.
Downloadtider for et musiktrack:
- Modem 56 kb (ca. 12 min.)
- ADSL 256 Kb (ca. 3 min.)
- ADSL 2mbit (ca. 30 sek.)
Downloadtider for en filmtitel:
- ADSL 256 kb/Bredbånd (ca. 13 timer)
- ADSL 1mbit Bredbånd (ca. 3,5 timer)
- ADSL 2mbit Bredbånd (ca. 1 time og 40 min.)
- ADSL 10mbit Bredbånd (ca. 20 min.)
2. Betaling
Til betaling af musik- og filmtitler fra Musikbutikken kan du benytte
Visa/Dankort, internationale kreditkort, (Eurocard, Mastercard, VISA og VISA
Electron). Derudover kan du betale med gavekort udstedt af
Downloadbutikken. Alle priser angivet i Downloadbutikken er i Danske
Kroner (DKK) og er inklusiv moms, men uden betalingstransaktionsgebyr,
der bliver lagt oveni den angivne salgspris.
3. Fortrydelsesret
Gem din kvittering, det er dit bevis på, at du har
købt et stykke musik eller film. Du kan ikke tilbagelevere
produkter eller gavekort købt i Downloadbutikken i henhold
til reglerne herom i forbrugeraftaleloven. Der er dog altid mulighed
for, at redownloade den musik eller den film du har købt,
mindst 3 gange, hvis du skulle få brug for det. På
kvitteringen, som er blevet sendt til dig på e-mail,
står der de nødvendige oplysninger for, at du kan
redownloade.
4. Priser
Downloadbutikken arbejder for at udbyde musik og film til
konkurrencedygtige priser.
Downloadbutikken forbeholder sig til enhver tid ret til at
ændre prisen på produkter udbudt i
Downloadbutikken, og yder ingen prisgaranti eller tilbagebetaling i
tilfælde af prisfald eller kampagnetilbud.
5. Rettigheder vedr. brug af musik- og filmdownloads
Alle Downloadbutikkens udbudte musik- og filmtitler er beskyttet af
dansk lovgivning om ophavsret. Krænkelser af ophavsretten kan
resultere i erstatningskrav. Den ret du erhverver, når du
køber musik og film i Downloadbutikken er ikke underlagt
specielle begrænsninger, men følger
ophavsretslovens regler:
Du må gerne:
- Overføre musik og film til dig selv eller andre
i din husstand.
- Overføre musik til en bærbar
afspiller, der tilhører dig eller andre i din husstand.
- Kopiere musikken til en CD og spille den til en privat fest
(også hos andre).
- Kopiere musikken til en CD og lytte til den på
dit arbejde, skole osv.
- Kopiere musikken til en CD til bilen, sommerhuset,
båden og til din discman.
Du må ikke:
- Videresende musik eller film til personer udenfor din
husstand.
- Overføre musik eller film til en
bærbar afspiller, der tilhører personer udenfor
din husstand.
- Forære kopier af den musik eller film du har
købt væk f.eks. på en CD.
- Udlåne, bytte eller sælge den musik
eller film du har købt.
Shop2download understreger at film, musik og lydbøger der købes eller lejes i downloadshoppen kun er til privat brug.
Således giver et køb ikke kunden ret til at vise eller afspille de købte ting i offentligt rum, hvis det ikke er til privat og personlig brug.
Overtrædelse af denne bestemmelse vil være i strid med ophavsretsloven. Downloadshoppen har intet ansvar herfor. Det er alene
kunden der er ansvarlig for at kun personlig anvendelse finder sted ved køb af varer fra downloadsshoppen.
6. Registrering af kundedata
Når du bruger Downloadbutikken registreres det, hvilke sider
du har kigget på og hvornår, hvilken browser du
bruger, og hvilken IP-adresse du har. Derudover kan der benyttes
'cookies' til at indsamle oplysninger af teknisk karakter samt til
statistiske formål for at måle trafikken
på Downloadbutikken. Alle disse oplysninger er
ikke-personrelaterede oplysninger. Det betyder, at du på
baggrund af disse oplysninger ikke vil kunne identificeres som individ.
Oplysningerne indsamles udelukkende af hensyn til
systemadministrationen og fortsat optimering af Downloadbutikken.
Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb fra
Downloadbutikken, behandles i overensstemmelse med gældende
dansk ret.
Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at
gennemføre din bestilling - herunder e-mail og varedata, som
vedrører dig. Navn, adresse og e-mail vil normalt blive
transmitteret ukrypteret. Alle kundeoplysninger og informationer om
bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt, og vil aldrig blive
videregivet til tredjepart.
Når du betaler med kreditkort, vil overførslen af
dine kortinformationer og overførslen af penge ske i
krypteret form via PBS-godkendt DIBS-software. Downloadbutikken eller
Shop2download kan ikke se dine oplysninger. Shop2download er den
virksomhed, der forestår den tekniske afvikling af
Downloadbutikken. PBS har certificeret Downloadbutikken til at
udføre denne betalingsform. Det er derfor sikkert at betale
med kreditkort i vores butik.
Når kryptering benyttes, kan du se det ved, at der i nederste
højre hjørne af siden bliver en
hængelås synlig. Vi gør
opmærksom på, at fortroligheden af ikke-krypterede
meddelelser sendt via eksterne netværk (Internet) ikke
teknisk er sikret. Vi opbevarer dine data sikkert, men ukrypteret.
Du kan jf. persondataloven få fuld indsigt i dine
oplysninger, ved skriftlig henvendelse til Downloadbutikken
på
billigcd@shop2download.com.
7. Ansvarsbegrænsning
Downloadbutikken eller Shop2downloads ansvar omfatter ikke:
- Fejl opstået som følge af
købers anvendelse af musik eller film i sammenhæng
med andet tilbehør, som direkte eller indirekte
Påvirker dennes funktion.
- Tab som følge af nedsat drift, tab af data eller
andre forhold ved den tekniske drift, som Downloadbutikken eller
Shop2download ikke umiddelbart har indflydelse på.
- Tab som opstår som følge af et angreb
på Shop2downloads butikker, herunder men ikke
begrænset til hacking og denial of service angreb.
- Indirekte tab af nogen art.
Hvis den musik eller film, som du har købt i
Downloadbutikken, er mangelfuld, har du alene ret til redownload jf.
punkt 3. Downloadbutikken påtager sig intet ansvar for
mangler udover adgangen til redownload, og fraskriver sig
således ethvert yderligere ansvar, herunder også
tab, som en mangel måtte forvolde kunden.
8. Værneting og lovvalg
Handelsbetingelser for musik- og filmdownloads via Downloadbutikken er
underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og
Downloadbutikken, i anledning af køberens køb af
musik eller film i Downloadbutikken, skal afgøres ved retten
i København.
Spørgsmål kan rettes
til
billigcd@shop2download.com.